I 1970 - 1980 blomstrede hippikulturen i vesteuropa som resultat af en økomonisk højkonjunktur. Der levede menneskerne ubekymrede og glade, mens deres søstre og brødre i østeuropa så misundelige på. Dette medførte at de, der levede på bunden af samfundet følte sig som sosiale udskud og sat på sidelinjen. Der startede punkbevægelsen. Punk betyder noget værdiløst, affald, skidt eller en asocial, havlkriminel person, og der er præcis disse ting der definerede denne underklasse. Et  selvdestruktivt samfund fyldt med vold og smerte.

I Fagre Nye Verden er samfundet sammensat sådan at alle har deres plads - og trives der. De ved ikke om andet og længes ikke efter noget mere end hvad de har eller har mulighed for at få. Det medfører at der er ingen der føler sig udenfor eller undertrykt. Alle er tilfredse. Ingen underklasse og ingen smerte. Alle har det godt. Er det ikke det ultimative samfund? Hvorfor skulle man ønske noget andet? Sådan at der igen kommer til at være mennesker der lever ulykkelige i mørke og triste samfund?