Vores fagre nye verden
Af Tummas N. Arge
Fagre nye verden, af Aldous Huxley er en bog der foregår i et
fremtidig utopia. Den udkom i 1932 og er om et samfund, der mennesker
bliver til på udklækningscentre, og har, før de blev født, fået
en opgave i samfundet. Fra de bliver født, til de er klare til at
lave deres arbejde, bliver de hjernevasket. Indbygerne i romanen er
rangeret i forskellige racer, de bedste Alphaer, så Betaer, gamma,
delta og Epsilonerne. Forfatteren bruger navne for at illustrere
hvordan befolkningen er inddelt i et hierarki, med Alphaer som de
bedste, betaer sum de næstbedste osv. For at have noget at leve for
og glæde i deres live, tager de Soma. Hovedpersonen i romanen tager
på ferie og har med sig en af de ”vilde” med hjem. Han bliver
til grin i civilisationen. Den vilde vil bare væk fra civilisationen
og tager ud i vildmarken.
Fagre nye verden er en samfundskritisk roman, og man kan se mange
sammenhænge mellem romanuniverset og tendenser i vores moderne
verden.. F.eks. ser vi i Fagre nye verden, at det ikke er sejt
at læse, og det at være intellektuel, og bruge meget tid til et
tema. Derudover er der censur og ingen ytringsfrihed. Om man taler
imod staten bliver man sendt til Island. Man får ikke lov til at
udtrykke sig som man vil. Perspektiverer vi til vores moderne
dagligdag er det mange som ser ned på dem der læser, og spørger om
hvorfor man ikke bare ser filmen? De der bruger meget tid til at læse
og bliver ekspert i en tema, bliver set på som en nørd. Og en nørd
i dag er en negativ person, ikke har nogen sociale færdigheder og
lever af pizza i morens kælder.
I romanen er alle blevet ”konsumerister”. Man bruger noget, og
når det ikke fungerer længere, så køber man bare noget nyt. I
vores samfund er det også sådan. Vi prøver ikke at reparere noget,
vi køber bare noget nyt. Ofte behøves ikke noget nyt, der er kommet
noget bedre og nyere ud, og man må jo bare have det, selvom det ikke
er behov for det.
Man kan argumentere for at dagens samfund også er et klasse samfund,
med overklasser og under klasser. Vi har ikke separeret
samfundsklasserne som i bogen, og en chef i en bank kan, i den
virkelige verden, tale og være ven med en bilmekaniker. Men på en
måde har vi egentlig et samfund af Alpha og Betaer her i Europa, og
så har vi samfund med Deltaer & Epsiloner i Kina og andre lande
der laver arbejde for os.
Noget jeg fandt meget interessant med romanen, er at menneskene har
deres funktion i samfundet, og har accepteret det. De har en funktion
og laver deres arbejde. Ikke noget mere, de laver det som samfundet
siger at de skal lave og så tar de soma. De tænker ikke
selvstændigt, de laver bare det som de skal, som robotter.
Om vi tænker over det, er det jo måske også det vi laver. Vi
vågner op, går på arbejde eller skole, går hjem og tænder for
fjernsynet der vores daglige ration af Soma er på. Vores Soma er dog
reality fjernsyn, eller anden simpel underholdning, og selvom de
fleste unge i den vestlige verden har mange muligheder, så er der
mange i u-lande der ikke har det. De har ikke råd til uddannelse og
ender dermed et arbejde som næsten er valgt ud for dem. Dog er vi
ikke afhængige af vores daglige ration af fjernsyn som menneskene er
i Fagre nye verden. De lever for deres ration af Soma, uden
den har de intet.
Det var noget jeg fandt meget tåbeligt i Fagre nye verden. Alle
romanens karakterers liv går ud på at tage Soma. Det er som et
gigantisk samfund af heroin misbrugere, der bare arbejder om dagen
for at kunne få deres stof efter arbejdstid. Det er al den glæde
menneskeene i bogen har, det er glæden de kender til. Samfundet er
bygget på falsk glæde og en illusion af frihed.
Fagre nye verden er en fremtids-roman, der er meget
samfundskritisk. Den foregår i et fremtidigt utopia, der indbygerne
bliver hjernevaskede fra de bliver født. De får et arbejde fra over
magten, og er delt ind i flere samfundsklasser. Fra overmennesker til
undermennesker. Efter arbejdstid får de deres ration af Soma, et
stof der giver dem uendelig glæde.
Vi kan perspektivere Fagre nye verden til vores samtid. Vi
bevæger os langsomt til en fager ny verden. Mennesker i den vestlige
verden er store konsumerister, der køber meget fra den østlige
verden, der Deltaerne og Epsilonerne producerer varen. Vi klarer os
heler ikke uden vores daglige ration af nem glæde, som vi nemt
tender for i fjernsynet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar